Undervisning og foredrag

Arbejdet med flygtninge er blevet meget aktuelt med de øgede flygtningestrømme på verdensplan.
Som fagpersoner vil man komme til at skulle arbejde med flygtninge og herunder også traumatiserede flygtninge.

Senfølgerne af svære traumer omfatter ofte koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, let til svær irritabilitet, søvnbesvær, mistillid, angst og depression. Hvordan navigerer man som fagperson i et konstruktivt samarbejde med mennesker, der er svært traumatiserede?

Vi tilbyder foredrag og kurser som kan tilrettelægges efter behov og retter sig mod aktører, der arbejder med traumatiserede flygtninge, pårørende eller danske veteraner. Vi underviser ofte professionelle, der arbejder med traumatiserede flygtninge/flygtningefamilier indenfor det sociale-, uddannelsesmæssige- eller sundhedsfaglige område.
 

Temaerne kan spænde bredt fra generel information til en mere snæver faglig problemstilling.
Eksempler på temaer: 

  • Viden om traumer og deres senfølger (herunder posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD).
  • Viden om sekundær traumatisering i relation til børn, voksne og fagfolk.
  • Hvordan kan man opfange, at et andet menneske er traumatiseret?
  • Traumers betydning for hverdagslivet, herunder indlæring og familieliv.
  • Behandling af flygtninge med PTSD.
  • Hvad bør man være opmærksom på, når man arbejder med traumatiserede flygtninge?
  • Udvikling og refleksion over egen praksis i arbejdet med traumatiserede-, eller sekundært traumatiserede flygtninge.
  • Hvordan kommer senfølger af svære traumer til udtryk i mødet med det danske velfærdssystem?
  • Integration af flygtninge og betydningen af at leve i eksil.
     

Ved at viderebringe erfaringer og viden fra vores mangeårige arbejde med svært traumatiserede flygtninge, søger vi at klæde deltagerne på til at kunne arbejde konstruktivt med en sårbar og meget udsat gruppe i samfundet.

 

Tilbud kan indhentes ved kontakt til centerleder Leif Christensen.