Monitorering

Baggrund
RCT-Jylland har siden 2013 gennemført monitorering af patienters symptomer i alle behandlingsforløb. Formålet er at sikre kvaliteten i behandlingen og sikre vidensdeling med fagprofessionelle interessenter. 

Vores monitoreringsdata indgår i et landsdækkende monitoreringssamarbejde med andre behandlingscentre for traumatiserede flygtninge i henholdsvis Aalborg (Rehabiliteringscenter for flygtninge), Århus (Klinik for transkulturel Psykiatri og PTSD) og København (OASIS og DIGNITY Institute).

Metode
Der monitoreres ved henvisning (baseline), ved afslutningen af behandlingsforløbet (slut) og 9 måneder efter behandlingens afslutning (opfølgning).

Der måles på sociodemografiske oplysninger, funktionelle mål, angst og depression, posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), psykiske risikofaktorer og smertemål.

På baggrund af vores eget datamateriale er det nu muligt at give en systematisk beskrivelse af patienternes psykiske sundhedstilstand og effekten af vores behandling. 

Resultater
Monitoreringen viser en signifikant forbedring i forhold til symptomer på PTSD, angst og depression ved behandlingens afslutning. Denne behandlingseffekt er stadig målbar 9 måneder efter behandling.

Læs mere om vores monitoreringsresultater - herunder statistisk data