Du er her: / Projekter / Støttesingle til fordel for Dansk Flygtningehjælp 

Støttesingle til fordel for Dansk Flygtningehjælpprint

I forbindelse med Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling den 11. november 2012 udkom en helt ny single om børn i krig: ”Frihedskæmpere”. Den er lavet med en mand fra mellemøsten, der har fortalt om hvordan han selv var barn under krig, og om hvordan traumerne fra dengang, sidder i ham mange år efter krig og flugt. Sangen er skrevet af psykolog og musiker Gert Barslund, i et tæt samarbejde med denne mand, der på grund af sin baggrund som politisk flygtning, ønsker at være anonym.

”Frihedskæmpere” er både en sang og en historie. Den synges af Jaruni, Moura og Wesko (Tue West, Claus Funch og Emma Flemming) og Sigurd Barrett læser historien bag sangen op. Musikere i øvrigt på sangen er Mika Vandborg, Gæst vincent og Per Lange.

Al indtægt fra download af sangen og historien går direkte til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling og til RCT-Jylland (Rehabiliteringscenter for torturofre).

De deltagende flygtninge er alle knyttet til RCT-Jylland
Frihedskæmpere er første del af et nyskabende CD-projekt. Et projekt hvor flygtninge fra blandt andet Syrien, Irak, Iran og Bosnien sammen med psykolog og sangskriver Gert Barslund har været med til at skrive en række sange om krig, traumer og flugt.

På CD’en, der udkom i 2013, synger en række danske sangere/sangerinder hver deres sang, ligesom en række danske skuespillere læser historierne bag hver sang op. 

Håbet med sange og CD er at de deltagende får udbytte af at medvirke, og at sangene kan bidrage til øget forståelse af, hvordan det kan være at være flygtning:

Jeg har ikke oplevet noget så meningsfuldt de sidste 20 år!” Dette udsagn kom fra min klient, der havde været udsat for frygtelig tortur, talrige fængslinger og smertelige krigsoplevelser. (Helle Vieen, psykolog - RCT-JYLLAND)

Kort om CD’ens bagmand: Gert har medvirket på flere CD’er og har senest blandt andet stået bag CD’en »Sange til livet og døden«, med blandt andre Anne Dorte Michelsen. Sange der kredser om liv, død og håb på Hospice i Esbjerg.

For flere oplysninger:
Dansk Flygtningehjælp: www.flygtning.dk
Gert Barslund: www.gertbarslund.dk, tlf: 21478060, mail: info@gertbarslund.dk