RCT-Jylland
Ydelser
Projekter
Artikler
Kontakt
Links
 

Psykologstilling ved Rehabiliteringscenter for Torturofre – Jyllandprint

RCT-Jylland, Haderslev, søger en psykolog 37 timer ugentligt til varetagelse af den psykologiske behandling af flygtninge med PTSD. Der er tale om mennesker, som lider under følgerne af krigsoplevelser, tortur, overgreb og flugt. Vi tilbyder et spændende og afvekslende job, hvor du får mulighed for stor faglig udvikling i tæt samarbejde med en række gode og engagerede kolleger. Respekten for det enkelte menneske er helt central i centrets arbejde, og vores kerneopgave er at tilbyde en behandling, som medvirker til at give størst mulig værdi for den enkelte patient til at kunne opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv samt kunne fungere i samspil med det omgivende samfund.

Primære opgaver vil være:

  • Psykologiske undersøgelser og vurderinger
  • Gennemførelse af psykoterapeutiske forløb, både individuelt og i grupper.
  • At bidrage med sin faglighed i den fortsatte udvikling af behandlingstilbuddet ved RCT-Jylland til såvel patienter som familier.

Behandlingsarbejdet foregår som hovedregel med tolk og sker i et tæt tværfagligt samarbejde med centrets øvrige behandlere, som ud over 4 psykologer består af 4 fysioterapeuter, 4 socialrådgivere, 1 sygeplejerske samt tilknyttede lægekonsulenter.

Vi søger psykologer, som:                                

  • Har bred erfaring i forhold til udredning og samtaleforløb
  • Psykoterapeutiske forløb målrettet patientens biopsykosociale ressourcer
  • Psykoedukation i grupper
  • Bidrage med din faglighed i den fortsatte udvikling af behandlingstilbuddet ved RCT-Jylland til både patienter og familier

Behandlingsarbejdet foregår som hovedregel med tolk og sker i et tæt tværfagligt samarbejde med centrets øvrige behandlere, som ud over 5 psykologer består af 4 fysioterapeuter, 4 socialrådgivere, 1 sygeplejerske samt tilknyttede lægekonsulenter.

Vi søger en psykolog, som:

  • Har bred erfaring i forhold til udredning og psykoterapeutiske behandlingsforløb
  • Har kendskab til og interesse for psykologiske problemstillinger i transkulturelle sammenhænge
  • Er autoriseret
  • Kan give sin mening og faglighed til kende på en konstruktiv måde
  • Formår at etablere tillid og kontakt
  • Har gode samarbejds- og formidlingsevner
  • Besidder psykisk robusthed
  • Er fleksibel og kreativ
  • Har erfaring med og lyst til at arbejde tværfagligt

Vi har gode muligheder for oplæring, uddannelse og supervision. Vores behandlingskoncept finder I på www.rct-jylland.dk.

Stillingen ønskes besat fra den 01.08.2018.

Løn og ansættelsesvilkår efter aftale med Dansk Psykologforening.

Ansøgningsfristen er kl. 8.00 mandag den 28. maj 2018. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 8. juni 2018.

Hvis du vil vide mere om stillingen og RCT-Jylland, er du meget velkommen til at kontakte centerleder Leif Christensen eller psykolog og behandlingsansvarlig Mikkel Auning-Hansen på telefon 74 53 25 35.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis snarest via e-mail: Leifcenterleder@rct-jylland.dk

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

 

Kontakt os

 
Navn:
E-mail:
Telefon:
Spørgsmål:
captcha
Svær at se? Hent en ny 
Hvorfor indtastning?