Udredning og behandling af flygtningebørn

Af psykologerne Camilla Krogh Grud og Sara Kvols Rasmussen                                     
2017

På RCT-Jylland har vi i årets løb taget fat på nye og spændende projekter. Et af disse projekter er et samarbejde med en kommune i Sønderjylland om behandling af flygtningebørn, der har oplevet krig. Projektet består i at udrede, om børnene har PTSD samt at behandle dem. I skrivende stund er vi endnu ikke nået til behandlingsdelen, men vi er gået i gang med udredningerne. Indtil videre har det været spændende og lærerigt at få lov til at arbejde med børn. Det har dog også været udfordrende, da udrednings- og behandlingsprocedurerne skal tilpasses børn i stedet for voksne, som indtil nu primært har været målgruppen på RCT-Jylland. Men samtidig er det også denne udfordring, der gør det spændende at skulle arbejde med børn.

I løbet af barndommen gennemgår børn en stor udvikling. Derfor må behandling af børn altid tilpasses det enkelte barn – med særligt fokus på dette barns udviklingsniveau. Et barns udviklingsniveau afhænger som oftest af alder, men andre faktorer kan også have betydning. Flygtningebørn, der kommer fra lande med krig, har muligvis måttet undvære skolegangen i en længere periode pga. krigen, hvilket kan have betydning for deres udvikling. Derudover kan de være meget påvirkede af de voldsomme oplevelser, som de har været vidne til, hvilket også kan have indflydelse på deres udvikling. Dette underbygger, at det er vigtigt at lære det barn, som man skal have i behandling at kende, så behandlingen kan tilpasses dette barns individuelle niveau.

Samtidig er børn meget afhængige af deres forældre eller af andre omsorgspersoner, hvorfor det giver mening at inddrage disse i behandlingen. Dog har vi i projektet oplevet nogle udfordringer ift. at inddrage forældrene i så høj en grad, som det er ønskværdigt, da nogle af forældrene selv er påvirkede af krigsoplevelser. Til trods for dette bør forældrene få viden om behandlingen og inddrages så meget, som de formår.

Ofte stilles der spørgsmålstegn ved, om flygtningebørn kan holde til at tale om de voldsomme oplevelser, som de har været udsat for. Denne diskussion om, hvorvidt eksponering i form af traumebearbejdning er fordelagtig eller skadelig ses også inden for behandling af PTSD hos voksne flygtninge, men diskussionen synes især uomgængelig, når der tales om børn, da voksne generelt ser børn som sårbare og gerne vil beskytte dem fra verdens ondskab. Dette stemmer overens med, at en del af de flygtningebørn som indgår i projektet har fortalt, at de voksne, som er omkring dem, undgår at tale med børnene om krigen, da de ikke ønsker at gøre børnene kede af det. Problemet består dog i, at børnene allerede har oplevet verdens ondskab i form af krig. Børnene kan tilmed have svært ved at forstå, hvad der er sket, og hvordan begivenhederne hænger sammen og har ikke mulighed for at få afklaring på dette, hvis de ikke kan tale med andre om det, der er hændt. Hertil kommer, at forskning indenfor behandling af PTSD på børneområdet har fundet resultater, der peger på, at behandlingsformer der anvender eksponering kan reducere børnenes PTSD symptomer. Samlet set tyder det på, at børn kan have gavn af at tale om de voldsomme oplevelser, som de har været udsat for.  Dog er det altid vigtigt at tilpasse behandlingen til det enkelte barn, og derfor bør man også forholde sig til, om dette specifikke barn kan have gavn af, at eksponering er en del af behandlingen.

Der er således mange parametre at forholde sig til i behandlingen af børn, der har oplevet krig. På RCT-Jylland er vi sideløbende med, at vi gør os de første erfaringer, også i gang med at tilegne os mere viden om udredning og behandling af flygtningebørn. Tidligere har nogle af vores kollegaer deltaget i workshops omhandlende udredning af børn med PTSD. Derudover har vi aktuelt fire kollegaer, som deltager i kurset ”Joyful Playing”, der handler om, hvordan man via leg, kan hjælpe børn, der har været udsat for voldsomme og traumatiserende oplevelser. Disse kurser og workshops er interessante og lærerige, og vi glæder os til at anvende de teknikker og lege, som vi er ved at lære, i vores fremtidige udredning og behandling af flygtningebørn.