Tolkning, tryghed og patientsikkerhed

Tolkning, tryghed og patientsikkerhed

Af Merete Hviid Flensborg, administrativ medarbejder og Haissam Said Maoued, tolk

Fremmødetolkning - et begreb på retur?

Som et af få behandlingssteder i sundhedsvæsenet benytter vi her på RCT-Jylland stadig primært fastansatte fremmødetolke.

I en tid hvor det offentlige sundhedssystem, privatpraktiserende læger og mange andre behandlingscentre for flygtninge med traumer primært benytter video- eller telefontolkning, har vi valgt at fastholde fremmødetolkningen, hvor det er muligt.

I vores satellitter, som er åbne to dage om ugen, benytter vi videotolkning, men det er altid vores egne dygtige tolke, der sidder bag skærmen, så den højest mulige kvalitet i tolkningen sikres.

Når vi foretrækker at både patient, behandler og tolk er fysisk tilstede i rummet, er det fordi den personlige kontakt imellem tolk og patient - via den sproglige og kulturelle forståelse - er med til at skabe tryghed for patienten.

Og netop trygheden ser vi som en forudsætning for, at patienten tør åbne sig for behandleren, hvilket igen er en forudsætning for, at der overhovedet kan laves behandling.  

 

Er en tolk ikke bare en tolk?

Hos os er tolkning ikke kun en teknisk ting.
Vores udgangspunkt er altid at sikre det højest mulige udbytte af behandlingen, og det sker bl.a. ved at benytte vores faste, erfarne og kompetente tolke, som kender de fagtermer og behandlingsmetoder vi bruger her. De har styr på teknikken og etikken i deres arbejde og kendetegnes ved at have en stor faglig stolthed. At hjælpe vores patienter bedst muligt er hos os en fælles ambition og et fælles ansvar.

Så tolken er ikke bare en tolk.
Tolken er et meget vigtigt redskab for behandleren for at kunne hjælpe patienten. Tolken er både oversætter og kulturformidler og skal sikre sproglig forståelse både i forhold til ord, meninger, følelser og kropssprog.

Ved at tolke korrekt og være opmærksom på eventuelle misforståelser, styrker tolken relationen imellem patient og behandler. Hvis en formulering ved direkte oversættelse f.eks. vil skabe en misforståelse, er det tolkens ansvar at foreslå en anden formulering, som har samme budskab.

Et eksempel :
Hvis man oversætter talemåden ”at være i nogens sko” direkte fra dansk til arabisk, vil det umiddelbart ikke give mening for patienten. Sko betragtes som en slags skældsord, og det vil virke fornærmende, hvis behandleren udtrykker sig sådan. Tolken vil i stedet oversætte til ”at være i eller sætte sig i nogens sted”. Dette vil sikre, at afsender og modtaget af budskabet forstår det samme.

Den arabiske talemåde ”jeg sidder på ild” (at være utålmodig/ ikke at kunne vente længere) vil på samme måde ikke give mening i en direkte oversættelse til dansk.

En god tolk vil derfor skulle kunne beherske begge sprog og forstå begge kulturer virkelig godt.

 

Samme tolk hver gang

Hos os på RCT-Jylland har patienterne både den samme tolk og de samme behandlere igennem hele deres behandlingsforløb. Vi ser det som væsentligt, at det samme team (patient, behandlere og tolk) arbejder sammen, så den tryghed og tillid, der er etableret fra starten kan fastholdes og ikke skal opbygges forfra igen og igen.
De skiftende tolke kan måske godt fungere hos praktiserende læger eller ved korte sygehusbesøg, da det drejer sig om enkelte samtaler. Men i et længerevarende terapeutisk forløb er det afgørende for de gode resultater, at der er en gennemgående tolk.

Et tegn på at det betyder noget for patienten at have den samme tolk, som der er etableret tillid til er, at det af genhenvisninger ofte fremgår, at der ønskes samme tolk, som i det foregående forløb.

 

Hvorfor lærer de ikke bare dansk?

Regeringens lov om egenbetaling af tolkegebyr efter 3 års ophold i Danmark, som trådte i kraft 1. juli 2018, har gjort det sværere for vores patienter at klare sig i sundhedssystemet.
Selvom de har fulgt undervisningen i Sprogskolen, betyder PTSD diagnosen for mange, at de har svært ved at tilegne sig tilstrækkeligt dansk på 3 år til at kunne klare sig uden tolk, når det gælder samtaler hos læger, på sygehuse og private behandlingstilbud som vores. PTSD medfører oftest koncentrations- og hukommelsesproblemer, og selv patienter med gode danskkundskaber kan ved psykisk belastning eller nye voldsomme hændelser miste det tillærte sprog.

Hos RCT-Jylland oplever vi hos nogle patienter, at deres danske sprog nærmest afhænger af dagsformen. Hvor det nogle dage kan være næsten flydende, kan det andre dage være nærmest ikke eksisterende. Om sproget er tilgængeligt for vores patienter afhænger af mange ting. Sproget kan påvirkes af smerter, søvnproblemer, angst, bekymringer for nutid og fremtid eller det overskud, de kan mønstre på dagen. Og det kræver en vis portion energi at skulle oversætte de mange ord og fagtermer, som bruges i behandlingen inde i sit hoved. Og lige netop energi har vores patientmålgruppe oftest ikke ret meget af. De bliver derfor afhængige af hjælpen fra en tolk og af, at deres læge vil give dem en fritagelse fra egenbetaling af tolkegebyret, mens de er i behandling hos os, da ingen har råd til at betale de 334,- kr. det koster i timen at have en tolk med i behandlingen. (I et normalt behandlingsforløb hos os, kommer patienten 1 - 2 timer ugentligt i ca. 3 - 6 måneder).

Heldigvis er lægerne enige med os i den faglige vurdering af, at nogle patienter har brug for tolk for at kunne få udbytte af behandlingstilbuddet hos os - også selvom de har opholdt sig mere end 3 år i landet.

Hvis ikke patienterne får denne fritagelse, er der også fare for, at de føler sig nødsagede til at tage pårørende med som tolk ved undersøgelser og behandling i sundhedssystemet. Udover at være grænseoverskridende for både patient og pårørende, kan der også let ske misforståelser, da ægtefæller, søskende eller børn jo ikke er professionelle tolke.

På RCT-Jylland benytter vi aldrig andet end professionelle tolke og er glade for at kunne tilbyde vores patienter de dygtigste af slagsen.

 

Haissam Said Maoued

Haissam Said Maoued

Merete Hviid Flensborg

Merete Hviid Flensborg