Den Danske Database for Traumatiserede Flygtninge

Endnu et år er gået, og det er fantastisk at være leder af en organisation, som konstant og vedholdende ønsker at gå forrest i udviklingen af behandlingen til traumatiserede flygtninge.

Både personalet og bestyrelsen er i høj grad dedikeret til sammen at varetage den svære opgave, det er at udvikle et meget specialiseret område, som hverken politisk eller i bred forstand blandt befolkningen har den store interesse. Generelt nyder vores patientgruppe desværre ikke den store anerkendelse eller forståelse for deres liv, de omstændigheder de er blevet ramt af, og det behov de hver især har for igen at føle sig som et værdigt menneske.

Personalet har i årets løb bl.a. arbejdet med at udvikle nye gruppebehandlingstilbud, som dels kan styrke patienternes personlige kompetencer til at indgå i sociale sammenhænge og derved medvirke til at forbedre deres sociale funktionsniveau, dels få en større indsigt i nødvendigheden af og erfaringen med at udfordre egen krops fysiske og psykiske tilstand på trods af de mange PTSD symptomer.
Personalet har også arbejdet med at udvikle egne kompetencer til at blive endnu bedre til at indgå i tværfagligt og -sektorielt samarbejde bl.a. ved at arbejde bevidst med egne og hinandens personlige præferencer. 

Bestyrelsen har bl.a. opnået at få en god og fornuftig 2-årig aftale med Region Syddanmark om tilførsel af ekstra personaleressourcer til varetagelsen og udviklingen af vores behandlingstilbud og sikring af, at RCT-Jylland kan efterleve udredningsretten. Endvidere har Bestyrelsen initieret en proces, hvor bestyrelsen og personalet sammen arbejder med en ny vision for RCT-Jylland, som kommer til at sætter rammerne for fremtidige mål, strategier, handleplaner og forventede resultater i de kommende år. Det bliver en vision, som kommer til at leves og mærkes i hverdagen – både for personalet og vores samarbejdspartnere.  

I dette årsskrift vil jeg tillade mig at bruge relativ meget plads på vores samarbejde med fire andre rehabiliteringscentre i Danmark om en fælles database for traumatiserede flygtninge og de første resultater af behandlingen i Danmark.

  

Den Danske Database for Traumatiserede Flygtninge
Når traumatiserede flygtninge ikke får tilstrækkelig hjælp til at håndtere deres traumer, har det store konsekvenser for deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres familiers trivsel og deres liv i Danmark.

Der er behov for øget viden om gruppen af traumatiserede flygtninge og de problemstillinger, som

kendetegner den. Hidtil har der manglet systematisk viden om effekten af behandling på de danske rehabiliteringscentre for traumatiserede flygtninge.

RCT-Jylland og rehabiliteringscentrene: OASIS, Behandling og rådgivning for flygtninge, (København), Klinik for PTSD og Angst(Aarhus), Rehabiliteringscenter for Flygtninge, Ålborg (RCF- Ålborg) og Dansk Institut mod Tortur (DIGNITY) har på baggrund af monitoreringsdata fra 1447 henviste flygtninge i perioden 2012 - 2016 udarbejdet en rapport, som opsummerer de første analyseresultater om behandlingen af traumatiserede flygtninge i Danmark.

Samarbejdet mellem rehabiliteringscentrene er som nævnt etableret for at få mere viden om effekten af behandlingen, og det har også muliggjort udviklingen af den første nationale monitoreringsdatabase inden for området; Den Danske Traume Database for Flygtninge /The Danish Trauma and Refugee Database (DTD). DTD bidrager med nye muligheder for databaseret forskning i rehabilitering af traumatiserede flygtninge. I 2018 udbyggede de fem rehabiliteringscentre deres samarbejde ved at forpligte sig til at bidrage med højkvalitetsdata til fremtidig forskning - i første omgang frem til 2022.

I samarbejde med Center for Registerforskning er det besluttet, at der løbende skal kobles relevante registerdata til databasen. Der er ikke tidligere samlet et så stort og omfangsrigt datasæt på tværs af nationale rehabiliteringsklinikker.

 

Den foreliggende rapport omhandler primære sociodemografiske oplysninger og oplysninger vedrørende patienternes symptomniveau (på PTSD, angst, depression, smerte og socialt funktionsniveau) ved behandlingsstart.

Formålet med rapporten er at vejlede og kvalitetssikre centrenes fremtidige datasamarbejde, og rapporten forsøger derfor at svare på følgende spørgsmål:

  1. Hvad karakteriserer målgruppen ’traumatiserede flygtninge’, som modtager behandling på de danske rehabiliteringscentre?
  2. Er monitoreringsdata på tværs af de nationale centre sammenlignelig?
    Er patienterne sammenlignelige?
    Ses samme tendenser hvad angår symptomniveau og sociodemografiske karakteristika på tværs af centre?
  3. Får patienterne det bedre efter endt behandling?
    Hvad kendetegner dem, som får det bedre og dem, som ikke får det bedre?

 

Samlet set understøtter de indeværende data, at gruppen af henviste traumatiserede flygtninge udgør en meget tung patientgruppe med betydelige fysiske, psykiske og sociale vanskeligheder.

Patientgruppen er tungere end mange andre udsatte grupper, som f.eks. mennesker med skizofreni eller patienter indlagt på en lukket afdeling.

Baseline scorerne for både PTSD og selvopfattelse af funktionsevne, angst og depression var gennemsnitligt langt over de officielle grænseværdier, hvor patienter kategoriseres som ”checklist positive”.

Samtidig fremstår patienterne med udtalte smerteproblematikker, som illustreres af høje scorer for graden af smerte og smertepåvirkning i dagligdagen. Patienternes sociale funktionsniveau er samtidig meget dårligt på tværs af alle centre, og patienterne hører til blandt den tungeste og mest udsatte del af samfundet.

Målgruppen fremtræder sammenlignelig på tværs af centrene, hvilket er et væsentligt fund i forhold til det videre arbejde med Den Danske Traume Database for Flygtninge, da det øger potentialet for at gennemføre stærke forskningsprojekter fremadrettet.

Overordnet set er 54 procent af patienterne mænd, og gennemsnitsalderen er samlet set 42 år. Patienterne har i gennemsnit gået i skole i ca. 9 år og omkring halvdelen har en ungdoms- eller videregående uddannelse. Datasættet viser også, at målgruppen har været udsat for betydelig traumeeksponering.

Med forbehold for datakvaliteten peger data således på, at 66 procent har været udsat for tortur og 68 procent har oplevet slag i hovedet.

Det er også relevant at fremhæve, at mere end halvdelen af patienterne er gift, og at de i gennemsnit har 2,8 børn. Dette betyder også, at der er mange flygtningebørn i Danmark, som lever med traumatiserede forældre.

I Den Danske Traume Database for flygtninge, vil der fremover indhentes data fra patienternes familier, så man kan få mere viden om sammenhængen mellem forældrenes symptomer og børnenes trivsel samt om hvordan behandlingen af forældrene kan påvirke børnenes trivsel positivt op i voksenlivet.

Endelig viser data, at patienterne, i gennemsnit, har været i Danmark i 14,6 år når de henvises til behandling på centrene, og at mange først opsøger behandling efter mange år i Danmark. Patienterne inddeler sig i to normalfordelinger (bølger) i forhold til, hvor mange år de har opholdt sig i Danmark, før de kommer i behandling. Den første bølge ligger fra 0-8 år, mens den anden bølge indeholder patienter, der har opholdt sig i Danmark i mere end 8 år, før de er startet i behandling på et af centrene.

 

Overordnet viser analyser og sammenligning af monitoreringsscorer fra behandlingsstart til behandlingsafslutning, at patienter oplever forbedringer på samtlige parametre, og at dette i den statistiske analyse i de fleste tilfælde fremstår statistisk signifikant. Procentvis svarer disse forbedringer til et fald i symptomværdiscorer på mellem 6,5 procent og 7,9 procent. Der er ikke tale om en markant forbedring, og der er fortsat en stor gruppe af patienterne, som ikke oplever nogen forbedring.

Resultaterne er ikke overraskende. Hovedparten af patienterne på centrene har kroniske symptomer og psykosociale problemstillinger, og er derfor svære at behandle effektivt.

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at patienter, som kommer i behandling i løbet af deres første 8 år i Danmark, ser ud til at få et større udbytte af behandlingen, end dem, som først kommer i behandling efter mere end 8 år i landet. Analyserne peger på, at patienter efter 8 år med ubehandlede traumer har et lavere socialt funktionsniveau, og at dette kan være årsagen til, at de får et mindre udbytte af behandlingen. Funktionsniveauet ved behandlingsstart kan således være en indikator for, hvor stor en forbedring patienterne kommer til at opleve i løbet af behandlingen.

Rapporten viser, i tråd med andre undersøgelser, at man i Danmark fortsat ikke er dygtige nok til at gennemføre tidlig screening og specialiseret tværfagligbehandling for traumatiserede flygtninge, da de fleste henviste patienter har været i Danmark i mange år, når de henvises til behandling på centrene (14,6 år i gennemsnit). Det er sandsynligt at det lave sociale funktionsniveau blandt den store gruppe af patienter som først henvises til behandling efter 8 år i Danmark, skyldes latente ubehandlede PTSD symptomer. Det kan rapporten dog ikke dokumentere.

Ud fra rapporten kan det konkluderes, at målgruppen er sammenlignelig på tværs af centre - både når det gælder sociodemografiske karakteristika og patienternes symptombillede ved baseline. Derudover viser resultaterne, at der sker en forbedring i gruppens symptombillede under behandlingsforløbet på samtlige af de monitoreringsmål, der er til rådighed. Der er således en forbedring på PTSD, angst, depression, smerte og socialt funktionsniveau. Denne forbedring er væsentligt større end udviklingen blandt patienter på ventelisten, som i denne rapport har udgjort kontrolgruppen for analyse og dermed grundlaget for sammenligning mellem patienter i og uden for behandling.

Der er ikke tidligere samlet så stort og omfangsrigt et datasæt på tværs af nationale rehabiliteringsklinikker. Rapporten bidrager derfor med væsentlig viden, som kan vejlede forskning og udvikling inden for feltet fremover.

De videre analyser af datasættet vil blive udgivet i videnskabelige artikler.

 

Rapporten er et skridt mod at udvikle mere evidensbaseret viden om behandlingen af traumatiserede flygtninge i Danmark. Der er imidlertid behov for mere viden om målgruppen og om, hvad der virker for hvem, så behandlingen kan målrettes bedre og blive mere effektiv til at hjælpe de traumatiserede flygtninge, også de som aktuelt ikke modtager rettidig og effektiv behandling, med store konsekvenser for deres liv i Danmark.

 

Leif Christensen, Centerleder

 

 

Centerleder Leif Christensen

Centerleder Leif Christensen