Ydelser
 

RCT-Jylland kan tilbyde følgende ydelser:

Behandling
Al behandling foregår ambulant - sædvanligvis en gang ugentligt af 3-4 timers varighed.

Den indledende del af behandlingen vil have karakter af en undersøgende fase, hvor det afklares om behandling er mulig og i givet fald, hvilke mål der kan sættes med behandlingen, og hvilket omfang behandlingen kan forventes at få.

Behandlingen er en kombinationsbehandling, der tager udgangspunkt i, hvad traumet betyder for klientens hele livssituation.

Behandlingen har den tværfaglige arbejdsmetode som et grundlæggende princip. Den faglige indsats udøves af psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere og speciallæger.

Det er et vigtigt led i behandlingen, at den koordineres i forhold til de henvisende læger, kommunale myndigheder m.v.

Gruppeforløb
Som et led i såvel undersøgelser som behandling kan der foretages forskellige former for gruppeforløb.

Tolkning
I langt de fleste af centrets undersøgelses- og behandlingsopgaver indgår tolkning som et absolut nødvendigt element.

Supervision
For personer, der arbejder med mennesker, der er traumatiserede, kan det være vanskeligt at vurdere, hvilke reaktioner og symptomer, der kan relateres til traumerne, og hvordan man bedst yder hjælp til disse mennesker.

Supervision kan i den sammenhæng være nødvendig, og kan ydes til såvel personalegrupper som til enkeltpersoner.

Centrets supervision er f.eks. rettet mod grupper inden for: 
    
-    Den sociale sektor
-    Sundhedssektoren
-    Undervisningssektoren
-    Andre behandlingsinstitutioner 
-    Rekvireret supervision fra centrets medarbejdere vil sædvanligvis kun kunne ydes mod et i forvejen aftalt honorar.


Undervisning og foredrag
Centrets medarbejdere underviser, holder oplæg og kurser over temaer vedrørende tortur, menneskerettigheder og behandling af traumatiserede flygtninge.
Honorar efter nærmere aftale.

Dokumentation og forskning
I samarbejde med andre institutioner her i landet og i udlandet bidrager centret til dokumentation og forskning vedrørende tortur og traumer, behandlingserfaringer og -resultater i forhold til traumatiserede flygtninge.

 
Forsiden
Om RCT-Jylland
Ydelser
Behandlingen på RCT-Jylland
Henvisning
Bestyrelse
Artikler
Overlevelsesbilleder
Vejviser til RCT
Kontakt RCT-Jylland
Ledig psykolog-stilling
Links